RINGETIDER
Skolen har ingen klokke, men følger nedenstående modullængder med indlagte pauser. Tiderne er tilpasset bussernes køreplan.
1. modul: 7.55 - 9.30
2. modul: 9.45 - 11.20
3. modul: 11.50 - 13.25
4. modul: 13.40 - 15.15
Find dit klasselokale på oversigterne her:
Overetagen
Underetagen
PENGE, VÆRDIGENSTANDE OG GARDEROBE
Bør ikke efterlades i overtøj eller tasker. Skolen har ingen tyveriforsikring. Har du undtagelsesvis større pengebeløb med, kan du deponere dem på kontoret i skoletiden. Drejer det sig om pengeindsamling til et klassearrangement, skal klasserepræsentanten deponere pengene på kontoret. Der kan lånes en pengekasse på kontoret.
Fundne ting afleveres til en af pedellerne. Her kan ejeren afhente det mistede.
Der er garderobe i kælderen. Her placerer man også sin sportstaske og lignende.
CYKLER, SCOOTERE OG KNALLERTER
Cykler skal stilles i cykelkælderen. Der er indgang til højre for hovedindgangen. Scootere og knallerter stilles på parkeringspladsen øst for bilparkeringspladsen. Scootere og knallerter må ikke stilles i cykelkælderen.
BUSTRANSPORT
Du kan søge om tilskud til transport, hvad enten du ønsker ungdomskort (buskort/togkort), eller du vil køre i egen bil. Oplysninger finder du på www.ungdomskort.dk