Forældre
 
 

Som forældre er det rart at kunne følge lidt med i, hvad der sker på gymnasiet. Der er flere måder, du kan have fingeren på pulsen:

Du kan fx tilmelde dig gymnasiets månedlige nyhedsbrev, hvor du bliver opdateret om kommende arrangementer, læse nyheder fra skolen og se billeder. Du tilmelder dig nyhedsbrevet ved at følge linket her – og du kan til enhver tid afmelde det igen. For at modtage nyhedsbrevet skal du huske at bekræfte din tilmelding ved at klikke på linket i e-mailen, du efterfølgende får tilsendt.

Du kan også følge os på Facebook og Instagram, og det er også en god idé at holde øje med hjemmesiden, der løbende bliver opdateret med nyheder og billeder i fotogalleriet.

Lectio er gymnasiets intranet, hvor det strømmer med praktiske informationer. På Lectio kan du – uden login – klikke på ”Elev” og blandt andet finde dit barns skema, lektier og studierapporter. Karakterer bliver også offentliggjort på Lectio, men kan kun ses med login. Du finder Lectio her.

Med hensyn til mødepligt, fravær, snyd med skriftlige opgaver, oprykning til næste klasse m.m. kan du læse om vores regler under studie- og ordensregler på Mariagerfjord Gymnasium. Hvis dit barn er under 18 år, vil du få tilsendt en kopi af en given advarsel og sanktion. Læs om gymnasiets regler her.

Har du spørgsmål eller undren, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på tlf. 98 52 08 55 eller mail mf@mf-gym.dk.