Kalender

 
lørdag D. 07. november 2020, kl. 18.00

Fest for tidligere elever

Sæt et stort kryds i kalenderen lørdag d. 7/11 2020, hvor gymnasiet inviterer tidligere elever til et brag af en fest.

 

Vigtigt! Hvad angår den aktuelle situation omkring covid-19, forventer vi at kunne gennemføre festen i efteråret. Hvis det skulle vise sig ikke at være muligt, vil vi naturligvis refundere billetterne uden omkostninger!

Invitation til gammel-elev-fest

For tredje år i træk inviterer Mariagerfjord Gymnasium til gammel-elev-fest:

  • Kl. 18.00 Dørene åbnes for festdeltagere med spisebillet.
  • Kl. 18.30 Tapasbuffet fra MOS Madhus.
  • Kl. 20.00 Dørene åbnes for øvrige festdeltagere.
  • Herefter er der livemusik, dans og fest frem til kl. 00.30, hvor festen slutter på skolen.

Drikkevarer må ikke medbringes, men kan købes til rimelige priser. For at lette betjeningen foregår salget med værdibilletter, der sælges hele aftenen. Kun betaling med MobilePay.

Køb billet til festen

  • Festbillet inkl. spisning: 200 kr. + gebyr. Tilmeldingsfrist senest søndag d. 1. november.
  • Festbillet uden spisning: 60 kr. + gebyr. Tilmeldingsfrist lørdag d. 7. november kl. 20.

Det er ikke muligt at købe billet i døren! Billetterne sælges kun via Safeticket.

Vi vil så gerne se alle tidligere elever til festen, men desværre har vi ikke plads nok. Derfor er der et begrænset antal billetter til salg (700 stk.), som sælges efter først til mølle-princippet.

Følg med i gruppen for tidligere elever Gym4Life på Facebook for løbende information om festen. Måske kan du finde flere fra din årgang i gruppen, der vil med til festen. Og hvis I fejrer jeres jubilæum i forbindelse med festen, vil vi meget gerne have besked - dét fortjener en fællesskål.

Gammelelevfest 2019
Se flere billeder fra festen i 2019 i Facebookgruppen, Gym4Life.