Aktion
 
 

Her får du en klar fornemmelse af de krav, der stilles til jobbet som for eksempel politibetjent, soldat eller redder - både fysisk og mentalt. Fagpakken indeholder Idræt B og Psykologi C, og det handler blandt andet om, hvordan fysik og psyke reagerer i ekstreme situationer.

Aktion

Se detaljeret oversigt

Udover de to fag i fagpakken skal du have en række andre fag i form af Dansk, Engelsk, Matematik, Kultur- & samfundsfaggruppen (ks), Naturvidenskabelig faggruppe (nf), Idræt og valgfag.

Kultur- & samfundsfaggruppen (ks): Kultur- & samfundsfaggruppen består af Historie, Religion og Samfundsfag

Naturvidenskabelig faggruppe (nf): Den naturvidenskabelige faggruppe består af fagene Biologi, Geografi og Kemi

Idræt C: Denne fagpakke forudsætter, at du vælger Idræt C i 1.hf (i stedet for Billedkunst C eller Musik C)

Valgfag: I denne fagpakke skal du vælge enten et fag på B/A-niveau eller to fag på C-niveau, og her tilbyder Mariagerfjord Gymnasium:

  • A-niveau: Engelsk
  • B-niveau: Fx Matematik, Musik og Religion
  • C-niveau: Fx Mediefag, Drama, Erhvervsøkonomi 

Som regel bliver der udbudt flere forskellige valgfag. Udbuddet afhænger blandt andet af elevernes ønsker, lærernes fag og lovmæssige krav.

Studierejse

Alle hf-klasser kommer på en studierejse til et land i Europa i løbet af gymnasietiden. I den forbindelse må der påregnes rejseudgifter for max. 2.200 kr.