Htx

 
 

1. Hvad er htx?
! Med htx får du en teknisk studentereksamen med naturfaglige og tekniske fag på et højt niveau.

2. Er htx noget for dig?
! Htx er for dig, der er interesseret i at få ting til at virke og gerne vil afprøve teorier i praksis – enten i laboratoriet og værkstedet eller i samarbejde med det lokale erhvervsliv.

3. Hvorfor vælge htx?
! På htx bliver du kastet ud i spændende forsøg og større projekter, hvor du kan gå i dybden med fagene og indsamle ny viden. Undervisningen er meget problem- og projektorienteret, og derved lærer du både at arbejde selvstændigt og at løse opgaver i samarbejde med andre. På den måde bliver du klædt godt på til en lang række videregående uddannelser – specielt inden for ingeniørfag, sundhedsområdet og de naturvidenskabelige fag.

HTX 2020

- På htx får fagene ofte et teknologisk twist, fx har vi haft om Frankenstein i Engelsk, og i Idéhistorie har vi haft om transhumanisme. I faget Teknologi har vi også lært, hvordan man udvikler og senere producerer sit eget produkt, og derefter opbygger en virksomhed udfra produktet. Det er alt sammen med til at gøre undervisningen meget virkelighedsnær, synes jeg. Generelt er uddannelsen meget ’hands on’ med værkstedsbesøg og ekskursioner til teknologiske virksomheder, hvor vi blandt andet har set satellitter og robotter. Så hvis man kan lide den slags, er det en super uddannelse – dét har den i hvert fald været for mig.

- En anden ting, der kendetegner htx-uddannelsen, er, at vi arbejder meget projektbaseret, ligesom man gør på mange universiteter. Derfor føler jeg mig meget mere klar til at starte på universitetet – min plan er at læse Arkitektur og Design i Aalborg.

Julie Lütkemeyer Zandersen, htx-student 2019