Optagelsesprøve htx
 
 

Hvis du ikke opfylder adgangskravene til htx, kan du gå til en optagelsesprøve og optagelsessamtale.

OPTAGELSESPRØVE OG OPTAGELSESSAMTALE

Optagelsesprøven varer fire timer og er en skriftlig prøve inden for fagene: Dansk, Matematik, Engelsk og Fysik / Kemi. Prøven bliver bedømt med bestået eller ikke-bestået.

PRØVEDATOER

Hvert år bliver der afholdt to optagelsesprøver og en sygeprøve.

1. OPTAGELSESPRØVE

(Dato kendes ikke endnu...)

Den tidlige optagelsesprøve er for de ansøgere, der på forhånd ved, at de skal til optagelsesprøve. Det kan fx være:

- ansøgere fra prøvefrie skoler
- ansøgere, der ikke har 2. fremmedsprog 
- ansøgere, der har været syge ved en af de allerede afholdte prøver i folkeskolen
- ansøgere, der er vurderet ikke-uddannelsesparate
- ansøgere, der har søgt om optagelse for sent

2. OPTAGELSESPRØVE

(Dato kendes ikke endnu...)

Den sene optagelsesprøve er for øvrige ansøgere. Det kan fx være:

- ansøgere, der er vurderet uddannelsesparate, men ikke består folkeskolens afgangseksamen
- ansøgere, som ikke får et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i de lovbundne prøver
- ansøgere, der er vurderet ikke-uddannelsesparate, og som ikke har opnået mindst 6,0 i gennemsnit i de bundne prøvefag
- ansøgere, der var syge ved en af folkeskolens prøver 
- ansøgere, der var syge ved den første optagelsesprøve
- ansøgere, der ikke bestod den første optagelsesprøve, og som gerne vil aflægge prøven igen

SYGEPRØVE

(Dato kendes ikke endnu...)

OPTAGELSESSAMTALE

Dagen efter, at resultatet fra den anden optagelsesprøve foreligger, afholdes optagelsessamtalen. Samtalen tager blandt andet udgangspunkt i resultatet af optagelsesprøven.

Har du spørgsmål til prøven eller samtalen, er du velkommen til at kontakte en af vores elevvejledere på tlf. 98 52 08 55.

LÆS MERE

Du kan se et eksempel på den centralt stillede optagelsesprøve her.

Se video, grafik og læs om ansøgningsprocessen samt de nye adgangskrav fra 9. klasse på UddannelsesGuiden her.

Se video, grafik og læs om ansøgningsprocessen samt de nye adgangskrav fra 10. klasse på UddannelsesGuiden her.