Jeg er stolt!

 
fredag D. 24. juni 2016, kl. 16.02
Ved årets dimission roste rektor studenterne for deres engagement i hinanden og i livet.
Af Mette Brandt-Petersen

Fredag eftermiddag inviterede Mariagerfjord Gymnasium til dimission i Hobro Idrætscenter. På rækkerne sad de stolte familier, venner, lærere, jubilarer - og midt i hallen strålede de glade (og lidt trætte) studenter med huer i forskellige farver. Rektor Jette Engelbreth glædede sig over, at gymnasiet igen i år har ”fuldt hus” med både hf-, htx-, vhf- og stx-studenter. I alt 265 unge, der ifølge rektor kan meget mere end at sidde med næsen i deres smartphones.

- Jeg har mødt en stor gruppe engagerede unge med et engagement i hinanden og i livet. Unge, der gerne vil involvere sig og gøre en stor forskel… Jer! Jeg er stolt af jeres engagement - og fortrøstningsfuld, fordi velfærdssamfundet fremover netop får brug for jeres frivillighed og engagement, sagde Jette Engelbreth og sluttede:

- Jeres verden venter forude, og den venter ikke på nogen, der fortryder. Gå efter drømmene med jeres fornuft i behold. Jeg tror på jer og ønsker jer alt godt.


Rektor overrækker legater til studenter med det bedste gennemsnit for stx, hf/vhf og htx.

Efter rektors dimissionstale fik studenterne overrakt deres eksamensbeviser. Dimissionen bød også på musik og studentertale af stx-student Nanna Aarup Buch (3.d) og hf-student Mille Budde Maagaard (2.p). Desuden uddelte Jette Engelbreth legater til følgende studenter, der har gjort sig særligt bemærket:

  • Nanna Høegholm Ernst Lauridsen (2.p): ”Præmiefonden” fra Præmiefonden, Spar Nord Bank A/S 

  • Mille Budde Maagaard (2.p): ”Præmiefonden” fra Præmiefonden, Spar Nord Bank A/S 

  • Cecilia Bay Høgenhav (3.b): ”Præmiefonden” fra Præmiefonden, Spar Nord Bank A/S 

  • Trine Lindenberg Østergaard (3.vhf): ”Præmiefonden” fra Præmiefonden, Spar Nord Bank A/S 

  • Lona Duedahl Lang Andersen (3.x): ”Humørlegat” fra Spar Nord bank

  • Simon Østergård Krogh (3.uv): ”Humørlegat” fra Spar Nord bank

  • Rebecca Klitgaard Sørensen (3.c) ”Klassens gode ven” fra Mariagerfjord Gymnasiums Venner

  • Nanna Aarup Buch (3.d): ”Klassens gode ven” fra Mariagerfjord Gymnasiums Venner

  • Christine Elene Jespersgaard (3. vhf): ”Klassens gode ven” fra Mariagerfjord Gymnasiums Venner

  • Emma Egedorf (3.a): ”Elerådsformand” fra Jutlander Bank A/S

  • Emilie Høegholm Ernst Lauridsen (3.x): ”Bedste gennemsnit stx” fra Jutlander Bank A/S

  • Trine Lindenberg Østergaard (3.vhf): ”Bedste gennemsnit hf eller vhf” fra Jutlander Bank A/S

  • Emil August Hvid Christensen (3.uv): ”Bedste gennemsnit htx” fra Jutlander Bank A/S

  • Mia Carøe Sørensen (3.x): ”Science talentlegat til en student” fra Sintex A/S

  • Regitze Pinnerup Grinderslev Sørensen (3.x): ”Science talentlegat til en student” fra Sintex A/S

  • Mette Krogh Pedersen (3.d): ”Det Humanistiske legat” fra anonym giver

  • Signe Moss Smidt (3.e): ”Det Humanistiske legat” fra anonym giver

Dimissionen sluttede med fællessangen ”Danmark, nu blunder den lyse nat”, og herefter fortsatte afslutningen med en reception på gymnasiet.