HTX i København

 
mandag D. 24. oktober 2016, kl. 09.06
3.u var også i København inden efterårsferien. Martin og Ida fortæller her om turen, der blandt andet bød på virksomhedsbesøg, museumsbesøg og et besøg i Operahuset.

Htx-klassen fik en rundvisning på DieselHouse: B&W (burmeister og wain) startede i 1843 og eksisterer stadigt, dog under navnet ”MAN diesel og turbo”. Deres hovedkontor står for salg og udvikling, og afdelingen har 800 ansatte, mens den primære produktion af motorer foregår i Kina. De står for 80 % af markedet for STORE 2-takts dieselmotorer, som for eksempel ses på billedet herunder.

HTX i KøbenhavnDen store maskine har 22.500 heste og sluger 80 liter diesel på fem minutter!

Klassen var også forbi Nationalmusset, hvor de så nærmere på udstillingen ”Cosplayer! Manga og Menneske”: Cosplayer er en sammentrækning af costume-play, og kulturen startede så småt i 70’erne i USA, men blev for alvor populært i 80’erne i Japan, hvorfra mange kender det. Cosplayers føler sig tit misforstået, da det ikke kun handler om at klæde sig ud, men også omkring seksualitet og individuel udvikling samt at lege med identitet.

Sidst, men ikke mindst var HTX-eleverne i Københavns Operahus for at se ballet: Vildt fed oplevelse for livet. Vi var ni personer inde og se ”svanesøen” i Operaen. Vi sad på den øverste balkon på 3. række, hvor vi kunne se både musikerne og hele scenen. Alt i alt var det en super god forestilling.

HTX i København