Hvem skød Palme?

 
onsdag D. 14. september 2016, kl. 15.18
”Nu er I efterforskere, der skal opklare mordet!” Sådan lød en anderledes historieopgave.

- En mordgåde, og så endda en uopklaret en af slagsen, var jeg sikker på, ville skabe engagement hos mine historieklasser. At mordet samtidig udspillede sig så tæt på Danmark, fandt jeg interessant. Desuden indførte jeg lidt spøgefuldt det kuriosum, at der foreligger en dusør på ikke mindre end 50 millioner kr. for tip, der kan føre til gerningsmændene.

Ordene kommer fra historielærer Brian Saugberg, der netop har lavet et forløb om mordet på Sveriges statsminister Olof Palme i 1986.

- Mordgåden og efterforskningen er behæftet med kolossal mystik. Derfor kan historieundervisningen i udstrakt grad bidrage til elevernes kritisk-analytiske evne. I forbindelse med emnet er der så mange modstridende vidneforklaringer, at eleverne virkelig skal holde tungen lige i munden for at bevare overblikket. Evnen til kildekritisk vurdering, som bekendt er historiefagets særkende, bliver virkelig udfordret her.

For hvem myrdede Olof Palme en sen aften på åben gade midt i Stockholm? I løbet af årene har der været flere mistænkte og anholdte, og en person er blevet dømt, men siden frikendt. På Mariagerfjord Gymnasium har eleverne været detektiver, der skulle efterforske mordet, og i dag skulle 2.y fremlægge, hvad de har fundet ud af. Kreativiteten var stor, og både kortfilm, animation og tegning blev anvendt til at præsentere de mange forskellige tanker og ubesvarede spørgsmål. Hvorfor havde Olof Palme pludselig krydset vejen? Virkede han lidt nervøs? Og hvem forsvandt op ad den lange trappe i fuld fart?

I opklaringen nåede de frem til, at det simpelthen ikke kunne være den enlige galning Christer Petterson. Derimod peger det meste på enkelte politifolk med stærkt højreorienterede synspunkter, ligesom at den svenske våbenindustri havde milliarder på spil. Eleverne fandt ikke morderen, men forløbet har alligevel været udbytterigt, fortæller klassens historielærer.

- Med afsæt i Olof Palme-mordet har jeg som underviser kunnet brede det ud til større historiske begivenheder såsom Den kolde krig og 2. verdenskrig med den svenske neutralitetspolitik før og under 2. verdenskrig og med visse nazi-sympatier i dele af det svenske samfund, siger Brian Saugberg og slutter:

- Endelig var det min hensigt at tage udgangspunkt i det moderne Sverige, som har forholdt sig på en særlig måde i forhold til immigrantkrisen, hvilket vi har fundet mulige historiske forklaringer på i løbet af forløbet.