7 nye navne

 
fredag D. 11. august 2017, kl. 10.33
Her kan du møde de nye lærere på Mariagerfjord Gymnasium. Fredag havde de første skoledag, hvor de blev budt velkommen, vist rundt på skolen og fyldt med en masse praktisk information.

Fra venstre:
Brian Rettig (Samfundsfag, Historie), Signe Lisabeth Røndal (Fysik, Matematik), Michelle Nielsen (Idræt), Morten Agerbæk Bruun (Dansk, Engelsk), Merete Christensen (Latin, Billedkunst, Design, Oldtidskundskab, Dansk), Martin Rosendal Ehlers (Samfundsfag, Engelsk) og Tine Vinge Françios (Fransk, Matematik, Erhvervsøkonomi).

Hvordan fungerer Lectio? Hvor finder jeg bogkælderen? Og - måske allervigtigst - hvordan virker kaffemaskinen på lærerværelset? Dét og meget mere fik de nye lærere svar på, da de mødtes på skolen for første gang. En af dem er Martin Rosendal Ehlers, og som nyuddannet fra Aarhus Universitet er han ikke i tvivl om, at han har fundet sin rette hylde:

- Jeg har længe vidst, at jeg vil være gymnasielærer. Gymnasieelever giver mere spændende respons end elever i folkeskolen. Man kan have dybere samtaler med dem, man kan udfordre dem mere, og så kan de give igen på en helt anden måde, fortæller han og tilføjer, at han allerede føler sig hjemme:

- Jeg er flere gange kommet på gymnasiet i forbindelse med ”Fastaval”, hvor man mødes og spiller rollespil på skolen. Derfor kender jeg gymnasiet og området, og jeg har kun hørt positive ting om stedet.

Tag godt imod de nye lærere, når skoledagen starter:

  • Tirsdag d. 15. august: Elever i 1.vhf
  • Onsdag d. 16. august: Alle øvrige elever