Stor interesse for gymnasiet

 
lørdag D. 14. januar 2017, kl. 15.21
Lørdag formiddag havde mange fundet vej til Mariagerfjord Gymnasium for at opleve skolen, stille spørgsmål og høre om de gymnasiale uddannelser, nye elever kan vælge i 2017.

De mange fremmødte blev budt velkommen af rektor Jette Engelbreth, der blandt andet fortalte, at det kommende skoleår står i reformens tegn. Det betyder blandt andet, at nye htx- og stx-elever starter på et grundforløb og først efter tre måneder skal vælge studieretning:

- I løbet af grundforløbet vil vi give elever og forældre en grundig vejledning, så vi forsøger at ramme plet i forhold til, at kompetencer og ambitioner matcher hinanden i det rigtige studieretningsvalg, som gør, at I kommer ud herfra som så dygtige studenter som muligt, sagde Jette Engelbreth.

Bagefter gik Line Keller Jensen (3.y) og Christian Lynge Olesen (3.a) på scenen og fortalte, hvordan det er at gå på Mariagerfjord Gymnasium. Scenen blev derefter overtaget af årets musical ”Saligia”, der gav en smagsprøve på forestillingen.

Folk forsvandt herefter ud i Grønnegården, hvor de kunne høre mere om gymnasiets uddannelsestilbud og mange aktiviteter. Flere blev vist rundt på skolen, og mange kiggede ind i Salen, hvor holdet bag musicalen øvede for åbne døre.

Hvis du snart skal vælge en ungdomsuddannelse og brænder inde med et spørgsmål, kan du altid kontakte skolens elevvejledere, Tina, Morten og Karen Inge, som du finder her. De vil også gerne hjælpe, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal søge om optagelse på optagelse.dk. Vejlederne kan træffes hver dag i tidsrummet 7.55 - 13.30 – ring på tlf. 98 52 08 55 og få hjælp med det samme eller aftal et møde på gymnasiet.

Herunder kan du se flere billeder fra orienteringsmødet:

OrienteringsmødeOrienteringsmødeOrienteringsmødeOrienteringsmødeOrienteringsmødeOrienteringsmødeOrienteringsmødeOrienteringsmøde