På gensyn efter sommerferien

 
lørdag D. 13. januar 2018, kl. 13.39
Lørdag formiddag havde mange fundet vej til Mariagerfjord Gymnasium for at opleve skolen, høre om uddannelserne, stille spørgsmål - og ikke mindst få et smugkig på årets musical ”Take Five”.

Rektor Jette Engelbreth startede med at byde velkommen og fortælle om de muligheder og oplevelser, der venter de kommende elever. Derefter blev ordet givet videre til Anne-Cecilie (3.c) og Thomas (3.xz), som fortalte om, hvordan det er være elev på Mariagerfjord Gymnasium. Én af de ting, der i øjeblikket optager begge, er årets musical ”Take Five”. Forestillingen har premiere onsdag d. 24/1, og de fremmødte fik en lille smagsprøve på stykket.

Efter et velfortjent bifald forsvandt folk ud i Grønnegården, hvor de kunne høre mere om gymnasiets aktiviteter og uddannelsestilbud i 2018. Flere blev vist rundt på skolen og kiggede ind i Salen, hvor holdet bag musicalen øvede for åbne døre.

Hvis du snart skal vælge en ungdomsuddannelse og brænder inde med et spørgsmål, kan du altid kontakte skolens elevvejledere, Tina, Morten og Karen Inge, som du finder her. De vil også gerne hjælpe, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal søge om optagelse på optagelse.dk. Vejlederne kan træffes hver dag i tidsrummet 7.55 - 13.30 – ring på tlf. 98 52 08 55 og få hjælp med det samme eller aftal et møde på gymnasiet.

Herunder kan du se flere billeder fra orienteringsmødet:

Omøde 2018Omøde 2018Omøde 2018Omøde 2018Omøde 2018
Omøde 2018
Omøde 2018
Omøde 2018
Omøde 2018
Omøde 2018