Drama i Aalborg Teater

 
torsdag D. 19. december 2019, kl. 07.54
Onsdag aften var 3.lm i Aalborg Teater og se ”De asylsøgende kvinder”, der er et af verdens ældste teaterstykker. Trods de mange år på bagen var forestillingen stadig aktuel og begejstrede hele klassen.

Fra ”De asylsøgende kvinder” på Aalborg Teater. Foto: Lars Horn

”De asylsøgende kvinder” er skrevet af den græske tragediedigter Aischylos og handler om en gruppe yngre kvinder, der flygter til Grækenland, hvor beder de om beskyttelse hos kongen af Argos. Spørgsmålet er, om kongen skal overholde loven, som forpligter ham til at give flygtninge asyl, eller skal han beskytte sine borgere mod de mulige konflikter, der kan opstå ved at tage dem ind?

Joan-Marianne fra 3.lm skriver på vegne af en begejstret musikklasse, som gik syngende og dansende fra forestillingen:

"Når man siger Grækenland for 2500 år siden, tegner der sig straks et billede af et samfund meget langt væk fra vores samfund i dag. Sådan startede forestillingen også, men lige så stille kom accepten. Accepten af et gammelt drama i nye rammer, der rummede alt fra messende sang til topaktuelle problemstillinger om flygtninge og ligestilling."

Helle Severinsen Frandsen underviser 3.lm i oldtidskundskab, og hun fortæller, at hun mest af alt nød klassens engagement og gode humør, der gjorde aftenen til noget helt særligt.

Læs mere om forestillingen her.


3.lm i Aalborg Teaters foyer.