Om skolen
 
 

Når du træder ind på Mariagerfjord Gymnasium, er du ikke alene. Skolen er arbejdsplads for cirka 100 ansatte og uddannelsessted for omkring 730 elever, der er fordelt på stx, htx, hf eller vhf.

De forskellige ungdomsuddannelser skaber et unikt og attraktivt ungdomsmiljø. Her møder du mennesker fra hele kommunen med forskellige baggrunde og vidt forskellige drømme. Nogle er bidt af science, mens andre er interesserede i samfundet, alverdens sprog eller kreative projekter. Vi er en rummelig skole, hvor forskelligheder trives i gensidig respekt.

På Mariagerfjord Gymnasium kan alle være med. Også dig.

Vidste du at...?

  • Mariagerfjord Gymnasium er hele kommunens gymnasium, og her kommer elever fra alle hjørner af kommunen – og også nogen udenfor. Både lærere og elever benytter sig af samkørsel, så transporten bliver nemmere og billigere.

  • 90 lærere underviser på gymnasiet, og 28 af dem er 35 år eller yngre.

  • Ved studentereksamen i 2016 havde ni elever et gennemsnit over 11. Hvis eleverne starter på en videregående uddannelse inden for to år, bliver gennemsnittet ganget med 1,08, og det betyder, at 17 elever kommer over 11 og syv over 12.

  • Siden 1963 er cirka 5.000 studenter dimitteret fra Mariagerfjord Gymnasium.